Fronter – skræddersyet til dine behov

Når du vælger fronter fra os, får du ikke bare et stykke materiale – du får et velovervejet produkt, der er tilpasset dit projekt. Hver løsning tager udgangspunkt i dine behov og bygger på vores princip om tryghed, kvalitet og forudsigelighed.

Alle modeller kan kombineres på tværs af overflader, træsorter og lakfarver.
Alle fronter fremstilles ordrevis og kan leveres i tre materialetyper. Fronterne forarbejdes med overlimede trækanter, der giver øget slidstyrke og en holdbar løsning i brug.

Har du ønsker, der ikke er nævnt her på siden? Så tøv ikke med at kontakte os. Vi skræddersyr løsninger præcist til dine kunder og deres behov.

Finér

Finér – Et naturligt og holdbart valg

Finér er tynde skiver ægte træ, som skæres nænsomt ud af udvalgte træstammer. Tykkelsen ligger typisk mellem 0,5 og 0,7 mm – præcist og ensartet.

Hos Frontego tilpasser vi hver ordre med omhu og tilbyder finér i en række velkendte og populære træsorter: Eg, Røget eg, Valnød og Ask

Du kan vælge mellem lodret eller vandret strukturretning – alt efter hvad der passer bedst til det ønskede udtryk. For træsorterne Eg, Røget eg og Ask tilbyder vi desuden tre klassiske sorteringer: Kvartskåret, Vild og Kegle Mish match.

Alle vores finérprodukter overfladebehandles omhyggeligt med UV-lak i bunden og en slidstærk toplak, så du får en ensartet og holdbar overflade – hver gang. Den stærke, men diskrete lakbehandling beskytter træet, samtidig med at det naturlige udtryk og den levende struktur bevares.

Til Eg tilbyder vi også et udvalg af bejdsefarver, der nænsomt fremhæver årerne og gør det let at matche med mange andre materialer.

Laminat – Et praktisk valg, der holder

Laminat er et slidstærkt og funktionelt materiale, velegnet til produktion af fronter, reoler, frisider, sokler og gavle – i både standardmål og specialmål. Det er modstandsdygtigt over for ridser, stød og pletter og leveres i et bredt udvalg af farver i overfladetyperne pearl og fenix.

Laminat er et oplagt valg til kunder, der ønsker en robust og ensartet overflade med minimal vedligeholdelse.

Ordrevis produktion og høj præcision

Hos Frontego har vi specialiseret os i laminat og tilbyder et gennemarbejdet sortiment, der spænder fra klassiske standardløsninger til specialdesign med specifikke funktionelle egenskaber.

Vores solide branchekendskab gør, at vi kan levere laminatløsninger, der forener holdbarhed og æstetik – samtidig med at de matcher både nutidens krav og fremtidens behov.

Professionelt samarbejde – dokumenteret kvalitet

Vi anvender kun gennemtestede laminatmaterialer fra anerkendte leverandører og tilbyder faglig sparring gennem hele processen – fra produktvalg til levering. Alle vores laminatprodukter er designet til at understøtte en effektiv og stabil produktion.

Linoleum

Furniture Linoleum – et trygt, naturligt og langtidsholdbart valg 

Furniture Linoleum er mere end blot en overflade – det er en gennemtænkt beslutning, der forener funktionalitet, æstetik og ansvarlighed. Den matte finish og bløde, behagelige overflade giver et roligt og eksklusivt udtryk, som passer ind i både moderne og klassiske indretninger.

Farveudvalget er nøje sammensat, så du kan vælge blandt både tidløse klassikere og nutidige nuancer – altid med et harmonisk og afdæmpet look. Materialet er fremstillet af 94 % naturlige råvarer og er klimapositivt hele vejen fra produktion til færdigt produkt – helt uden behov for kompensation.

Overfladen er behagelig at røre ved, nem i daglig brug og modstandsdygtig over for mærker fra fingeraftryk. Den er let at vedligeholde og holder sit udtryk i mange år, så du kan være tryg ved, at kvaliteten består.

Vi producerer alle linoleums ordrevis, hvilket sikrer, at dine fronter og tilpasninger leveres i samme linoleumbatch og med ensartet farve og finish.

Med Furniture Linoleum får du en løsning, der er testet, gennemført og skabt til at holde – til dig, der sætter pris på stabilitet, sikkerhed og et godt køb, der respekterer både traditioner og fremtidens krav.

S-Line – Massive trælameller med visuel ro og nordisk kvalitet

S-Line er Frontegos serie af massive trælameller, udviklet til producenter og brands, der ønsker at tilføre varme, natur og eksklusivitet til deres løsninger – uden at gå på kompromis med ensartethed eller proceskvalitet.

Lamellerne er fremstillet i massivt, håndsorteret træ, som sikrer et harmonisk farvespil og et roligt, nordisk udtryk – velegnet til både moderne og klassiske køkkendesigns.

Vi tilbyder ordrevis produktion for visuel ensartethed på tværs af elementer samt levering på special mål. Der er mulighed for at få lameller med eller uden kvartskåret finér.

Desuden er det muligt at pålægge massivstavene med linoleum eller laminat.

S-Line er skabt til dem, der lægger vægt på designkvalitet og mulighed for differentiering. Med rødder i dansk designtradition forener vi æstetik og kvalitet i én løsning.